Category Archives: Motion

Criterium Vitamin Well Copenhagen 2. juli!

 

vwcrit16_3

Igen i år afholder Frederiksberg Bane- & Landevejsklub gadeløb rundt om Søndermarken midt på Frederiksberg! Og igen i år er Vitamin Well sponsor.

Datoen er 2. juli og alle klasser, også motion, er inviteret. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med siden her for mange flere informationer.

Al info om løbet findes her.

Du kan også følge med og tilmelde dig på Facebook.

Tak for et fantastisk Frederiksbergløb

Frederiksbergløbet er veloverstået og vi er i FBL meget tilfredse med hvordan dagen forløb.  Specielt med tanke på, at vores oprindelige dato blev flyttet og dermed skabte nogle tidsmæssige udfordringer for os.

Alle klasser blev afviklet inklusiv motion og på trods af et lidt stramt tidsprogram, så hører vi rigtig mange positive tilbagemeldinger fra både ryttere, tilskuere, samt lokale beboere. Det er vi enormt glade for!

frederiksbergloebet14

Der var selvfølgelig også et par skønhedsfejl, som vi skal kigge nærmere på. Afviklingen af motionsløbet med en meget stor niveaumæssig spredning blev eksempelvis lidt af en udfordring for både DCU og os. Vi vil næste år se på hvilke steder vi kan justere for at gøre det til en endnu bedre oplevelse for alle. Evalueringsarbejdet starter allerede til næste bestyrelsesmøde i klubben, hvor DCU’s løbsrapport samt vores egne erfaringer vil blive vendt. Hvis I har ris/ros, så kontakt os gerne.

Alt i alt er vi meget tilfredse med afviklingen og vi satser stærkt på at gentage succesen næste år (og næste år igen!). Frederiksbergløbet har potentiale til at blive en rigtig Københavnsk/Frederiksberg’sk klassiker!

Tak til Københavns Zoo, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Kemp & Lauritzen, samt Heino Cykler og andre partnere for et godt samarbejde. Vi ses på toppen af Valby Bakke næste år!

Billeder fra dagen af Lars Noppenau kan ses her.

Frederiksbergløbet vol.2 nu også med motionsrace!

frederiksbergloebet_2014

Frederiksbergløbet, som FBL afviklede for første gang i pinsen 2013, vender tilbage i 2014 med flere ændringer og spændende tiltag på programmet.

Alle klasser afvikles i dagslys. Selvom aftenræs er sjovt, så gav det også nogle udfordringer. Disse er elimineret i år, hvor alle licensklasser samt motionister skal køre i dagslys fra kl. 9-17.

Motionsrace: Der vil i år blive åbnet op for et motionsrace, så alle kan prøve kræfter med et “rigtigt” cykelløb midt i København på en lukket rute. Motionsløbet vil blive afviklet på præcis samme måde som licensløbet med førerbil, kommentator og masser af tilskuere.

Ruten er den samme som sidste år, altså et kuperet criterium rundt om Søndermarken midt på Frederiksberg med start og mål foran Zoo’s indgang på Valby Bakke. Ruten vil være trafiksikret hele vejen rundt og der er garanti for masser af tilskuere.

Sæt kryds i kalenderen søndag d. 8. juni. Mere info følger her på siden og på vores Facebook.

 

 

FBLs klubmesterskab anno 2012

HFCK_2012_H50_ThumbTorsdag den 23. august var dagen hvor klubbens interne mesterskab anno 2012 skulle afgøres. Til dagen havde formand Felix linet det helt store arrangement op for klubbens medlemmer. Det var således både med indskrivning, specielle rygnumre, førebil, trafikofficials og målfotoudstyr at omkring 40 mand kunne rulle ud på ruten omkring Smørum til 6 omganges intern ræs. Continue reading

Fire FBL’ere i La Marmotte – Henrik tæt på top 100

Adam_LaMarmotte

Både Michael, Anders og Adam (billedet) kæmpede sig igennem de 174 km og knap 5.000 højdemeter i årets udgave af La Marmotte. Men ingen af de tre var i nærheden af den tid, som årets hurtigste FBL’er klarede det franske bjergløb i. Henrik kørte på imponerende 6:34 timer og placerede sig dermed som nr. 107 på resultatlisten (ud af 6.233 officielt gennemførende). Samtidig var han 11. hurtigst blandt de flere end 1.500 danskere, som kørte løbet. Henrik har trænet hårdt med en specifik målsætning om at gøre det godt i La Marmotte. Det må siges at give pote.

SÃ¥ skal syregrænserne findes …

FBL_grafik_kvadrat Klubbens medlemmer fÃ¥r igen mulighed for at blive testet. Det foregÃ¥r i samarbejde med AimHigh, og formÃ¥let er bl.a. at fÃ¥ fastlagt ens individuelle træningszoner og AT, ogsÃ¥ kaldet arbejdstærskel eller syregrænse. Det handler selvsagt om at ruste FBL’ere til at træne optimalt, sÃ¥ ambitioner kan indfries i 2011. Hvad enten der er tale om sejre, oprykning, motionsløb eller blot at flytte sit niveau. Alle medlemmer kan tilmelde sig.