frederiksbergloebet_2014

Frederiksbergløbet, som FBL afviklede for første gang i pinsen 2013, vender tilbage i 2014 med flere ændringer og spændende tiltag på programmet.

Alle klasser afvikles i dagslys. Selvom aftenræs er sjovt, så gav det også nogle udfordringer. Disse er elimineret i år, hvor alle licensklasser samt motionister skal køre i dagslys fra kl. 9-17.

Motionsrace: Der vil i år blive åbnet op for et motionsrace, så alle kan prøve kræfter med et “rigtigt” cykelløb midt i København på en lukket rute. Motionsløbet vil blive afviklet på præcis samme måde som licensløbet med førerbil, kommentator og masser af tilskuere.

Ruten er den samme som sidste år, altså et kuperet criterium rundt om Søndermarken midt på Frederiksberg med start og mål foran Zoo’s indgang på Valby Bakke. Ruten vil være trafiksikret hele vejen rundt og der er garanti for masser af tilskuere.

Sæt kryds i kalenderen søndag d. 8. juni. Mere info følger her på siden og på vores Facebook.