FBL_Coach

Forberedelserne til væddeløbssæsonen 2011 begynder lige efter nytÃ¥r. Vi lægger ud i den blide ende af skalaen med en rulletur pÃ¥ et par timer søndag den 2. januar. Allerede ugen efter gearer vi en tand op. SÃ¥fremt vejret tillader det, vil der være træning hver tirsdag og torsdag kl. 17.30 samt søndag kl. 9. Vi lægger vægt pÃ¥, at der er høj kvalitet og klar struktur i træningen. Tiden skal udnyttes bedst muligt, og vi skal have sÃ¥ gode resultater som muligt ud af den tid, vi bruger. Det gælder især om vinteren …

…hvor det kan være en kølig fornøjelse – men dog en fornøjelse – at træne udendørs.

Træningen tirsdag og torsdag er hård intervaltræning. Til gengæld er den kortvarig. Du kan regne med at være hjemme igen senest efter 2 timer. Intervaltræningen foregår på oplyste rundstrækninger uden nævneværdig trafik. Intervaltræningen varer en lille time, mens resten af tiden går med rul til og fra rundstrækning. Vi kører en god blanding af korte og lange intervaller. Nogle foregår i mindre grupper, mens andre køres solo.

Søndag har vi distancetræning med et enkelt interval undervejs. Vi er på forskellige niveauer, og vi har forskellige behov for distancetræning. Derfor er det planen, at vi deler os i 2 hold efter ca. 1 time, hvor det ene hold kører lidt længere end det andet. Til en start er distancerne hhv. 60 og 80 km, og de stiger med ca. 10 km hver anden uge til vi når løbsdistancerne cirka ultimo februar.

Alle er velkommen til FBLs vintertræning, uanset om man er medlem eller ikke. Det gælder også dig, der kører væddeløb for en anden klub, som måske ikke har træning på et tidspunkt, der passer dig. Og det gælder dig, der overvejer at begynde at køre væddeløb, og er på udkig efter en klub.

Du er velkommen til at sende mig en mail, hvis du har spørgsmål til vores træning. Du kan læse mere om vores træning her.

Vi ses – og god træning!