Har du besluttet dig for at køre stærkt til foråret, ja så er det nu du skal i gang med din træning – hvis det ikke allerede er sket. Søndag d. 4. januar kl. 9.00 indleder FBL den strukturerede træning hen mod landevejssæsonen 2010. Indtil da vil der være lidt rulleture på programmet i weekenden ligesom der er nogle, der kører i skoven hver søndag kl. 10.
Landevejsturene gennemføres kun, når vejret er fornuftigt. Alle er meget velkommen og det er en god idé at tjekke vores igroups, hvor vores træningspas bliver slået op.
Den strukturerede vintertræning indledes som allerede nævnt søndag 4. januar. Søndagstræningen er ugens vigtigste træningspas i FBLs vintertræning. Træningen er tilrettelagt så distance og intensitet gradvis øges. Ruterne bliver lagt med blik for at vi har ryttere på alle niveauer. Vi lægger ud med at køre en rute, der gør det muligt at komme hjem med henholdsvis 70 og 90 km, og der vil være et enkelt interval undervejs.
Udover søndagstræningen vil der som oftest blive arrangeret en kortere rulletur lørdag på et par timer, ligesom der vil være mulighed for at køre i selskab med andre tirsdag og torsdag aften.
Har du ikke tidligere kørt væddeløb og er interesseret i at begynde på dette til sæsonstart 2010, så er det nu, du skal i gang med at træne dig op. Du er meget velkommen til at kontakte mig på min mail eller på telefon 22 420 430 for at høre mere om træningen i FBL.
PÃ¥ gensyn
Bo ‘coach’ Kamstrup