Påklædning og udstyr

Du skal selvfølgelig have din egen landevejscykel, der bør være i “rimelig” vedligeholdelsesmæssig stand. Det er selvfølgelig dig selv, der skal slæbe den over bakkerne så rent vægt- og performancemæssigt er der frit slag så længe man er i stand til at deltage i træningen. Men cyklen skal selvfølgelig være i forsvarlig sikkerhedmæssig stand (kunne bremse godt, ligge stabilt på vejen – også under høj fart og helst være rimeligt støjsvag).

Emil_roskilde_B_sejr_aug2012

Husk:

  • At bruge hjelm under træningen på landevejen.
  • At have varmt nok tøj på. Tænk især på hoved, hænder og fødder (hellere svede end fryse!)
  • At medbringe 1-2 slanger, dækjern og pumpe
  • At have godt med mad og drikke til hele turen

I vinterhalvåret, husk desuden:

  • At have lys på cyklen, hvis træningen strækker sig ind i lygtetændingstiden (typisk i vinterhalvåret)
  • At have forlængede skærme på både foran og bagved. Disse skal nå ned til maks. 10 cm. over vejbanen. Det er temmelig surt at ligge på hjul af en “saltvands- og mudderbruser”