Vi er simpelthen sÃ¥ glade for og stolte af vores nye tøj – og ikke mindst farverne pÃ¥ det – at vi bliver nødt til at vise det frem med det samme. Designet er der ikke ændret meget pÃ¥, men farverne er, som nævnt, sÃ¥ afgjort ganske anderledes. Et oprør mod de brune farver har ulmet længe, og nu har vi gjort noget ved det.
Tøjet tager udgangspunkt i det design, der i 2006 blev designet specielt til FBL af en kær ven af FBL, Nicolai P.P.S. Haagensen, der er indehaver af Parkmen. I vores nye kollektion er designet dog blevet opdateret med hjælp fra Holm Cycling – og efter at Nicolai også har givet sit besyv med undervejs.
Billederne er fra vores klubmesterskab, som der meget snart berettes fra her på siden.
De grafiske elementer på tøjet leger naturligvis stadig med Frederiksbergs varetegn, falken. Efter diskussion og i sidste ende bred enighed i klubben valgte vi at beholde grundelementerne i dette flotte og unikke design, da vi efter den ‘brune æra’ valgte at skifte til nye farver sort, rød og hvid.
Opdateringer i designet ses tydeligst ved det røde bånd hen over brystet – og på de bukser, som desværre ikke er ankommet endnu. Det kan dog afsløres, at de er helt sorte med hvid skrift og grafik. Også her har falken indfundet sig.