Nedenfor ser du en liste over klubbens indkørte licenspoints de forgangne sæsoner.
2014 blev det første år siden 2009, hvor pointhøsten ikke slog det forgangne års antal. Men med 487 indkørte point i kun 7 ud af 18 klasser kan vi vist ikke klage.
2015 bliver et særdeles interessant år for FBL, da Team Soigneur-FBL, klubbens nye A-satsning, for første gang skal i ilden.
Klubbens største triumfer i de senere år er utvivlsomt, at det i 2006 lykkedes FBL at vinde en DM-titel i H50-klassen ved Henrik “Fejer” Bjarne Jensen, samt at klubben i både 2006, 2009 og igen i 2012 opnåede at få en rytter i A-klassen – henholdsvis Johannes Boe Kaluzny, Niels Hoe og senest Emil Dam Sørensen. I Dame A har Karen Gjendal desuden domineret for FBL i både 2012 og 2013. Derudover har klubbens grand old man, Holger Damgaard, formået både at vinde det danske samt det nordiske mesterskab i H70 i 2013:
Årstal Licenspoint
2014 487
2013 517
2012 367
2011 254
2010 250
2009 141
2008 148
2007 152
2006 198
2005 168
2004 147
2003 83
2002 72
2001 31
2000 66
Målsætning for 2015
Er lig tidligere år: Vi vil være blandt de bedste. Og vi vil se forbedringer hos alle mand.