I 2006 stillede en af FBL’s mest markante ryttere, Henrik Bjarne Jensen (også kendt som Skorstensfejeren), op til DM i linjeløb i H50 – og vandt overlegent.
Nu, præcis 10 år senere, har han gjort det igen, blot i H60!
Efter en forrygende start på sæsonen, hvor Henrik startede i H50 og på kort tid har været tæt på at køre point nok ind til at rykke op til H40, lå det ligesom i kortene, at han ville kunne sætte sit aftryk på det netop afholdte DM ved Haderslev.
Det er det løb hvor jeg har været mest presset psykisk op til løbet, da alle forventede at jeg ville vinde. Dvs en andenplads ville have været en fiasko.
Men presset var også til at tage at føle på: “Det er det løb hvor jeg har været mest presset psykisk op til løbet, da alle forventede at jeg ville vinde. Dvs en andenplads ville have været en fiasko”, lyder det fra Jensen.
…Derfor skruer jeg farten en ekstra gang på sidste omgang, for at gøre ham mør, men han hænger fint på, hvilket begynder at bekymre mig lidt.
Og det var ikke afgjort før til allersidst: “Fra start gør jeg det hårdt for alle. En tredjedel henne i løbet, stikker jeg med en gut fra Hedensted. Han tager sine føringer, men holder ikke den samme fart som mig. Derfor skruer jeg farten en ekstra gang på sidste omgang, for at gøre ham mør, men han hænger fint på, hvilket begynder at bekymre mig lidt. Da jeg ved at han er spurtstærk, prøver jeg at stikke fra ham 8 km., 6 km. og 4 km. før mål, men forgæves. Jeg bliver endnu mere bekymret, og tænker nu at jeg har eet skud tilbage i bøssen, som skal fyres af ved en rundkørsel 1000 m. før mål. Det lykkes….. Og jeg får et hul på 20-30 meter. Gennem de kringlede og brostensbelagte stræder, holder jeg ham på afstand, og styrer sikkert i mål.”
Der skal formentlig snart sys Dannebrogsærmer på Henriks trøje. Fra hele FBL skal der lyde et KÆMPE tillykke med gentagelsen af DM-titlen.
Klasse fornægter sig ikke!