FBL_Coach

Første halvdel af sæsonen er kørt, og der er pause i den danske løbskalender indtil midten af august. Status er, at FBL’s vædde-løbere har ydet en 100 % godkendt indsats. Det er blevet til fire sejre i DCU løb – vel at mærke kørt hjem af fire forskellige ryttere. Et tydeligt tegn pÃ¥ trængslen i toppen af klubbens interne hierarki. Vores fællestræning nyder godt af det høje niveau. Der er mange, der kører stærkt, og det er noget, vi prøver at understøtte med et kompetitivt træningsmiljø i en venlig atmosfære.

FBL ligger i den bedste tredjedel af pointstatistikken for de sjællandske klubber. Vi har scoret lidt færre point end i 2010, som til gengæld var et rekordår. Den lidt lavere pointscore er helt i tråd med trænerteamets forventninger. Primært fordi nogle af de flittigst scorende ryttere fra 2010 rykket op i en bedre klasse, hvor det er sværere at opnå topplaceringer.

Op til sæsonen 2011 har vi fået en del nye medlemmer. 39 af klubbens ca. 60 medlemmer har indløst væddeløbslicens i FBL, og det er det højeste antal i klubbens snart 30 årige historie. Vi tror, det er udtryk for en stor interesse for cykelsport, men selvfølgelig også et tegn på, at vi gør noget rigtigt i FBL.

Her i sommeren vil der være træning fællestræning tirsdag og torsdag kl. 17.30. Der bliver også kørt andre dage, men det aftales løbende. Har du lyst at komme ud at rulle med FBL, så er det bare at møde op ved vores mødested. Alle, som har mod på at træne som en væddeløber og er i en fornuftig grundform, kan få glæde af vores træning.