Frederiksbergløbet bliver afviklet på lørdag og vi er i FBL så småt ved at have de sidste ting på plads. Vi glæder os til en god dag fyldt med masser af ræs rundt om Søndermarken!

Frbloebet_start

Husk, at motionsløbet, der starter 19.30, stadig har plads til eftertilmeldinger. Det er efter først til mølle-princippet og koster 50 kr. udover den oprindelige pris på 150 kr. Mød op på dagen i god tid med kontanter på lommen og sig i indskrivningen, at du gerne vil køre, så ordnes det hele derfra. Vi har pt. 57 forhåndstilmeldinger og har et maks. antal på 100, så der burde være plads til alle, der ønsker at køre!

Der vil både være mad-, is- og kaffeboder så både ryttere og tilskuere kan få slukket tørsten/stillet sulten gennem hele dagen.

Parkering: må forventes at ske i nærliggende sidegader. Vi kan desværre ikke trylle parkeringspladser frem midt i København lørdag eftermiddag. Kom i god tid, så du har tid til at parkere eller tag cyklen og undgå hovedpinen helt. 🙂

Køretider:

14:00-15:00 A+B 55min+1 omg
15:00-15:45 H50 40min+1 omg
15:45-16:35 H40 45min+1 omg
16:35-17:20 D 40min+1 omg
17:20-17:45 U11/P 4 omg
17:45-18:15 U13/P 5 omg
18:15-18:50 U15+U16P 7 omg
18:50-19:30 U17 40min+1 omg
19:30-20:20 Motion 45min+1 omg 
20:20-21:15 C+JUN 50min+1 omg
21:15-22:00 H60+ DameA/B/JUN 45min+1 omg

Hvis I har spørgsmål i løbet af dagen, så kontakt løbsleder Felix Jensen eller henvend jer i dommervognen. Løbet kan findes på Facebook her, hvor man også kan komme i kontakt med os. 

Alle informationer om løbet findes på denne side.

Vel mødt!