Frederiksbergløbet er veloverstået og vi er i FBL meget tilfredse med hvordan dagen forløb.  Specielt med tanke på, at vores oprindelige dato blev flyttet og dermed skabte nogle tidsmæssige udfordringer for os.

Alle klasser blev afviklet inklusiv motion og på trods af et lidt stramt tidsprogram, så hører vi rigtig mange positive tilbagemeldinger fra både ryttere, tilskuere, samt lokale beboere. Det er vi enormt glade for!

frederiksbergloebet14

Der var selvfølgelig også et par skønhedsfejl, som vi skal kigge nærmere på. Afviklingen af motionsløbet med en meget stor niveaumæssig spredning blev eksempelvis lidt af en udfordring for både DCU og os. Vi vil næste år se på hvilke steder vi kan justere for at gøre det til en endnu bedre oplevelse for alle. Evalueringsarbejdet starter allerede til næste bestyrelsesmøde i klubben, hvor DCU’s løbsrapport samt vores egne erfaringer vil blive vendt. Hvis I har ris/ros, så kontakt os gerne.

Alt i alt er vi meget tilfredse med afviklingen og vi satser stærkt på at gentage succesen næste år (og næste år igen!). Frederiksbergløbet har potentiale til at blive en rigtig Københavnsk/Frederiksberg’sk klassiker!

Tak til Københavns Zoo, Frederiksberg kommune, Københavns kommune, Kemp & Lauritzen, samt Heino Cykler og andre partnere for et godt samarbejde. Vi ses på toppen af Valby Bakke næste år!

Billeder fra dagen af Lars Noppenau kan ses her.