soigneurfblkitFBL har oplevet en kraftig medlemstilgang de senere år, hvilket har resulteret i en lige så kraftig ekspansion af antallet af licensryttere.

Dette har faktisk bevirket, at FBL pt. er Danmarks største klub målt på voksenlicenser. Vi har været bredt repræsenteret i samtlige klasser, altså lige pånær en: A-klassen.

Det ændrer sig fra begyndelsen af 2015-sæsonen!

Med cykelbutikken Soigneur som hovedsponsor og en helvedes masse arbejde i kulissen, kan klubben nu stolt annoncere tilblivelsen af DCU elite teamet Soigneur // FBL.

Der er pt. 6 ryttere på teamet, som styres af Christian Brandt Pedersen. Mange andre gode folk og sponsorer har selvfølgelig været inde over, for at holdet kunne blive en realitet.

Hele holdets pressemeddelelsen kan læses her i sin helhed:

Team Soigneur-FBL – nyt elitecykelteam i hovedstaden

Team Soigneur-FBL bliver navnet på Frederiksberg Bane- og Landevejsklubs(FBL) nye DCU TEAM.

Det er cykelbutikken Soigneur, der også arrangerer den meget populære og omfattende crosscup, Soigneur CX cup, og det professionelle cykeltøjsbrand Bioracer, der står som hovedsponsorer af det nye team.
Soigneur er en cykelbutik, der specialiserer sig i landevejscykler, mountainbikes, tricykler og crosscykler.

Navnet ‘Soigneur’ betyder: “at tage sig af”. Det er samtidig også et begreb i cykelverdenen, det man kalder den person, der tager sig af de professionelle cykelryttere.

Og nu har Soigneur så valgt at tage sig af FBLs elitesatsning.

Team Soigneur-FBL består af 6 ryttere:

– Morten Høberg (Tidligere hold: Firefighters Upsala CK, Christina Watches – Onfone, Team Concordia Forsikring, Team Capinordic, Team Løgstør – Cycling for Health, FBL)
– Philip Nielsen (Tidligere hold: Globeteam – Siesta Homes Group, Designa Køkken – Knudsgaard, Team Concordia Forsikring – Himmerland. Christina Watches – Onfone, Team Concordia Forsikring, Team Løgstør – Cycling for Health)
– Søren Aronoff-Jensen (Tidligere hold: FBL, Team BH/Comedy Central, Rapha Racing NYC)
– Mark Petersen (Tidligere hold: Lyngby CC, Netcompany-Cycling Culture, J.Jensen Cycling)
– Emil Dam Sørensen (Tidligere hold: Bornholm Pro Cycling, FBL)
– Kristoffer Stampe-Hejl (Tidligere hold: FBL )

Teamet befinder sig lige nu på træningslejr i Priorat i Spanien, hvor drengene skal rystes sammen og formen skal finpudses inden løbssæsonen for alvor skydes i gang efter påske.

– Vi har ryttere, der alle kan vinde cykelløb. Vi er ikke favoritter, når vi kører mod de danske kontinentalhold, men vi har bestemt tænkt os at tage kampen op, og det er seks meget dygtige cykelryttere, som vi har fået lavet en aftale med, og selv om vi er et lille hold, så har vi på holdet pæne forventninger, om at kunne blande os hist og her i et par gode finaler, siger Team Manager Christian Brandt.

Talenter: FBLs elitesatsning med Team Soigneur-FBL skal desuden gøre det muligt for FBLs store gruppe af meget talentfulde B-ryttere at kunne udvikle sig, og på sigt etablere sig i A-klassen. På den baggrund forventer vi også at Teamet i takt med at oprykningerne kommer i hus bliver udvidet med 2-3 ryttere.

Sponsorer:
Soigneur
Bioracer (Tøj)
CyclingPlanet
Suzuki Vitara (biler)
Cannondale (cykler)
Vision Metron (løbshjul)
Lee
Distinto Vine / Il Senso vinbar
Hammers A/S
PhysioInnovation
Fiskers Murerservice
TipTop gulve
Xtreme
Snedkermester Schous Aps
Rasmus Winther Jensen Lyd og Musik produktion
Burners International

Øvrige samarbejdspartnere:
Ciclisme Priorat (Træningslejre)
Mensch Machine(Coaching)

Personale:
Team Manager: Christian Brandt Pedersen
Team Manager: Michael Stockfleth
Sportsdirektør: Flemming Fisker
Ass. sportsdirektør: Kasper Konradsen

Kontakt:
Team Manager: Christian Brandt Pedersen 28540608

Læs meget mere om holdet på dets Facebook-side, samt artikler på feltet.dk og cykelmagasinet.dk