Kristoffer Stampe i aktion i Roskildes løb, hvor han senere kørte alene til mål.
Foto: Piet Kobusch Simonsen.
FBL’s licensefterÃ¥r kan beskrives med ét ord: succes!
Ikke alene fortsætter D-rytterne de gode takter. Der høstes også læssevis af sejre og podieplaceringer ind i de resterende klasser. Her kommer en hurtig gennemgang af de seneste weekenders resultater:
I forrige weekend skulle der prøves kræfter med CK Fix‘ nye rute, som inkluderede 1,5 km grusvej. Anders Leo Jørgensen og Christian Finnerup mÃ¥ have befundet sig fint pÃ¥ det løse underlag, da de begge tog sig af 3. pladserne i henholdsvis D- og C-klassen.
I lørdags stod den så på semi-kriterium i Helsingør, da CK Kronborgs ellers legendariske Tikøb-rute i år måtte udgå pga. klubbens afholdelse af DM i holdtidskørsel tidligere på året. Vi håber i FBL at Tikøb-ruten er tilbage i kalenderen til næste år!
Her tog Ulrik Offersen sejren i D-klassen og for at sætte trumf på, nuppede FBL også 2. og 4. pladsen ved Steen Petersen, der fuldt fortjent endelig fik hul på bylden med en podieplacering, og David Rasmussen, som spurtede sig til en flot 4. plads. Bemærk, at det er 3 FBL-ryttere, som ikke er gengangere fra de forrige weekender, hvilket vidner om en god bredde og et tårnhøjt niveau blandt klubbens D-ryttere. David Andersen formåede desuden at tage 3. pladsen i C.
Samtidig vandt Karen Gjendal i Dame A. En sejr, der skulle vise sig kun at være begyndelsen på en god weekend for hende.
I Roskildes Xtremeløb om søndagen skulle det nemlig blive endnu bedre. Nyoprykkede Kristoffer Stampe kom afsted i et maratonudbrud i C, hvor han i andet forsøg formÃ¥ede at vriste sig fri af sine 6 kompagnoner og køre alene til mÃ¥l med et komfortabelt forspring pÃ¥ 46 sekunder. Godt gÃ¥et! I D-klassen mÃ¥tte FBL “nøjes” med trin 2 og 3 pÃ¥ skamlen ved henholdsvis Anders Pedersen og Jo Gamwell, der efter at have ligget i udbrud i en del kilometer ikke kunne hamle op med den rutinerede Birkerødrytter Søren Bay, som kunne spurte sig til 1. pladsen.
Og som du måske har gættet, gjorde Karen det endnu engang af med sine medsøstre i Dame A, hvor hun trak det længste strå i en samlet spurt. To sejre på to dage taler vist sit eget helt tydelige sprog. Fantastisk, Karen!
Der bliver rigeligt med anekdoter at fortælle til klubbens afslutningsfest i Ã¥r…