Steen og Kenneth kastede sig ud i at køre det 300 km lange og benhårde Vättern Rundt. Steen har skrevet en levende beretning, som du kan læse her: “Vi var undertegnede, Kenneth og en god ven, Claus, der kørte den for 3. gang …
Claus er en slags dansk/svensk udgave af Fabian C, som bare sidder der som en stor motor. Har virkeligt prøvet at lokke ham til at melde sig ind i FBL; jeg er overbevist om, at han med den rette træning ville smadre alt i enkeltstarterne.
Det sjove ved dette års Vättern sammenlignet med sidste år er, at FBL træningen har sat sit præg, og det hele bliver mere race agtigt med spurter over diverse mellemtider, bakker osv.
Vores startgruppe på 50 mand var 04.46, der var vel en 6-7 grader og vindstyrke på en 7-8 m/s. Koldt og tidligt. En ikke speciel god gruppe og ikke mange, der gider deltage foran. De første 100 km er ret hårde. Kenneth lider i vinden. Strategien lød på helst sub 9 med maks 3 depot stop af 5-10 minutter. Sub 10 ville dog være ok. Vi havde planlagt at stoppe ved 80, 140 og 230 for vand og en banan. Yderligere ville vi følges ad de første 200, hvis benene var til det.
Efter 108 km lige uden for Jönköbing kommer der en ny stigning i løbet, som er 2 km lang og 4,5 pct i snit, 9 pct hvor den er værst. Her bliver vi splittet, men samler op igen pÃ¥ vej ned. Vi møder en 6-7 andre danskere, hvoraf de 3 holder vores niveau – og de sidste we lidt tungere. Men i det mindste flere til at trække.
Dem sidder vi med ved 160 km mærket, da himlen åbner sig, og det begynder at pisse ned. Hvis det havde været 50 km før, var vi nok stået af. De efterfølgende 25 km regner det tungt, og vi må lige stoppe en ekstra gang end planlagt og lette blæren.
Kort efter regnen stopper, splitter gruppen op, og vi sidder os 3 sammen igen. Indtil omkring 200 km mærket har jeg været rigtigt godt kørende, men nu begynder det at gøre ondt, og jeg kan godt mærke, at jeg har siddet med fremme i lang tid. Det mere eksplosive FBL træning har sin pris. Heldigvis er Kenneth som genfødt, og han tager nogle seriøst lange føringer.
Efter 230 km’ish finder vi sammen med en lille gruppe på en 25 mand, og det passer os fint at nogle andre trækker lidt igen. De har dog ikke energien til at holde tempoet, og først kører Kenneth og en svensker væk. Derefter kører Claus og en anden dansker. Jeg sidder og bliver fanget inderst i feltet og lige pluseligt er hullet 150-200 meter på en stigning over en bro, hvor der er masser af sidevind. Det koster mig alt, hvad jeg har lært at lukke det hul op til Kenneth. Mit lår kramper som ind i helvede, og da jeg kommer op, er det bare på klappen og så blive hængende. Men vi får smidt de 20 andre.
Herfra sidder vi os 5, indtil en gruppe 6-7 Team Ringsted ryttere kommer op omkring 270 km. De får lidt læ og tager derefter over. På det tidspunkt er jeg ovre min krise og er igang med seriøs nedbrydning :-). De giver fuld gas, og de sidste 25 km bliver kørt igennem et super fedt skov område med masser af træer og små svingende veje. Tempoet er meget højt så langt henne i løbet, og vi kører forbi alt og alle.
Da vi kommer ind til opløbet, opdager jeg, at vi har tabt Kenneth og Claus (ca. 3 km før mål desværre), og jeg sidder med svenskeren og danskeren fra tidligere og Ringsted. Den får fuld gas over målstregen med en effektiv køretid på ca. 9 t og samlet tid 9,26 inkl depot stops.
Næste år går vi under 9!
Generelt et virkeligt velorganiseret løb. 20.000 deltagere i år. Depoterne fungerer perfekt. Der mangler aldrig noget, og landskabet er virkeligt varieret.
Et super motionsløb med race elementer a la FBL.â€
