Rabat for medlemmer under 25

At blive medlem af en cykelklub og begynde at køre licens kan være forbundet med lidt af et indhug i økonomien, hvis man er studerende. Derfor har vi i FBL besluttet at tilbyde medlemsskab og køb af klubtøj til en billigere pris for unge, der ved indmeldelsen endnu ikke er fyldt 25.

Indmeldelsen foregår på præcis samme måde som for alle andre med den forskel, at man som U25 betaler halv pris for medlemskontingent og får en væsentlig rabat på klubtøj.