Fællestræning i FBL

Alle licensryttere, eller folk med ambitioner om at blive det, er velkomne til at møde op til vores fællestræning. Fællestræningen tilrettelægges af klubbens trænerteam.

FBL 2013 traening

Træningen er hård og i princippet målrettet deltagelse i væddeløb.

Fra april til udgangen af september træner vi efter denne model:

  • Tirsdag kører vi intervaller med en længde på 5-15 minutter. Intervallerne køres i 2-4 grupper efter niveau. Vi kører fra mødestedet kl. 17.30, og træningen varer ca. 3 timer.
  • Torsdag er som udgangspunkt afsat til hurtighedstræning. Vi laver forskellige øvelser, hvor der trænes både teknik og fysik. Der bliver også kørt et eller to korte væddeløb over 3-4 km. Vi kører fra mødestedet kl. 17.30, og træningen varer ca. 3 timer
  • I weekenden ruller klubbens ryttere ofte en tur lørdag eller søndag formiddag. Som regel med start kl. 9 og ca. 3-4 timer frem. I løbsfrie weekender arrangeres også hårdere træning. Begge dele er noget, som aftales løbende og vil typisk blive annonceret  på  vores lukkede Facebook for medlemmer. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte trænerteamet eller en anden af klubbens kontaktpersoner.

Hvem kan deltage?
Alle, der kører eller planlægger at køre licenscykelløb kan i princippet deltage. Du behøver ikke allerede være licensrytter for at dukke op til træning i FBL, men en grundform og evnen til at køre ture på min. 80 km med over 30 km/t vil klart give både dig og andre medlemmer de bedste forudsætninger for at få mest muligt ud af træningen (vær dog omærksom på, at gennemsnitsfarten ikke nødvendigvis er retvisende, da træningen ofte er et mix imellem intervaller og transport). Det forventes desuden, at du har erfaring med at køre i gruppe og kan sidde på hjul uden at være til fare for nogen.

FBL 2013 Kim S

NB. Da vi oplever en stor interesse for tiden, bliver vi nødt til at skærpe reglerne en anelse for “gratister”. Man er stadig hjerteligt velkommen til at komme og træne med, men efter 3 fællestræninger forventer vi, at man tager beslutningen om man vil melde sig ind i klubben, eller køre et andet sted. På den måde kan vi bedre sikre kvalitet i træningen for alle deltagere.

Mødested:
Vores mødested er “Mosehuset”, på hjørnet ved Hareskovvej og Mosesvinget, København NV: Se på Google Maps


Træningsoversigt:

Januar – Marts
Tirsdag 17:30-19:30
Torsdag 17:30-19:30
Søndag 09:00 (2-4 timer)
April – september
Tirsdag 17:30-20:30
Torsdag 17:30-20:30
Weekend Efter aftale
Oktober – december
Søndag Efter aftale