Sjældent har FBL kunnet fejre sÃ¥ store succeser som i denne efterÃ¥rssæson – som vi jo selv skød i gang med vores criterium i Veksø. Kulminationen kom sidste weekend, hvor vores ryttere var repræsenteret pÃ¥ bÃ¥de Vejles bakker og pÃ¥ Roskildes grusveje. Med to tredjepladser til henholdsvis Lars og Wyn, kunne førstnævnte fejre sin oprykning til B-klassen og sidstnævne sin ditto til C-klassen. Tillykke til jer begge!
I samme weekend fik nyankomne Johannes lejlighed til at træde op på skamlen (3. plads i C-klasen) for første gang i den brune trøje. Og blot et par uger tidligere var det Ron, som for første gang kunne tage det forjettede trin op på podiets nedeste trin i BEG-klassen. Flot! Også ved denne lejlighed gav Lars prøver på sin fantastiske efterårsform med en fortjent podieplads. Begge fyrede en flot finish af på den stejle bakke op mod mål i Sorøs hårde løb. Et løb, som når det slutter opad, efterhånden er blevet en lækkerbisken for flere af vores lettere ryttere.
Med ovenstående in mente samt det faktum, at også flere af vores andre ryttere har vist rigtig god form og kørt flotte placeringer hjem i både BEG og C-klassen, bliver såvel sæsonafslutningen som 2009 sæsonen virkelig noget at se frem til. Vi glæder os allerede!