De flotte resultater, som dette forår foreløbig har budt på, vil heldigvis ingen ende tage! To af vores C-ryttere, Lars og Peter, fortsætter med at køre placeringer hjem, andre som Jasper, Mikkel, Jens og Rasmus er ved at køre sig i form, og nu får de tilmed følgeskab af Felix, som nærmest har fået reserveret en plads på skamlen i Begynder-klassen dette forår. Felix kan nu fuldt fortjent kan kalde sig C-rytter efter en 2. plads i weekendens KCK Herlevs jubilærumsløb. Flot kørt og tillykke med oprykningen, som betyder, at FBL nu kan mønstre hele otte ryttere i C-feltet. Det er ikke set i mange år og skal blive særdeles spændende at følge!