Stor skarphed i kampen mod uret hos vores D-ryttere

podiet_partid_koge[1] Stefan viste på påny sine tempoegenskaber frem, da han lørdag blev nr. 2 i D-klassens enkelststart i Nakskov. En uge tidligere var han og Mads nemlig helt på toppen, da de vandt Køre CR’s partidskørsel i overlegen stil. Ganske vist var de kun 12 sekunder foran i mål. Men undervejs var det lykkedes dem at køre forkert, så sejren blev kørt hjem efter hårdt arbejde – og godt samarbejde. Stefan er nu ikke mange point fra oprykning til C-klassen. For Mads var sejren en stor oprejsning efter uger med modgang.

Reaktioner fra løbene:

“Ligegyldigt om snitfarten er under eller over 40, så er det kanon hårdt at køre det løb og en udfordring at bide smerten i sig så lang tid. Så jeg er selvfølgelig kisteglad for min 2. plads. Ruten er bananformet – først vest, siden sydvest og vinden var i sydvest. Så det var hårdt at holde fart i cyklen de første kilometer, men det blev kun værre efterhånden, som vinden var mere om mere imod. Stefan nr 2 i nakskovRuten er flad, men dog alligevel med lette, rullende bakker. Man skulle virkelig holde hovedet koldt når det gik svagt opad de sidste kilometer mod keglen i stik modvind. Det gjorde rigtigt ondt og farten kom helt ned. (…) Mads var kommet ned for at heppe. Det hjalp med tilråb på de sidste meter. Bo havde i øvrigt sørget for at geare mig op med enkeltstartshjul, veloflex record dæk foran, hometrainer, opvarmningsprogram og briefing om ruten. Det var for fedt!”
- Stefan om andenpladsen i Nakskov

“Det var min første tur på den lollanske enkeltstart, og der var pænt med vind. Stefan startede 4 min. før mig, og jeg synes det var ‘klamt’ at tænke på, at han ville hente mig undervejs. Det lykkedes dog lige netop at undgå det, så dagen var en stor succes. På vej hjem i bilen snakkede jeg med Stefan om, hvordan det vil føles at gå fra at være konge i D til at være bonderøv i C :-)
- Claus om sine oplevelser med enkelstarten i Nakskov (blev nr. 10 af 15 gennemførte)

Stefan og Mads”Anders, Claus, Mads og jeg stillede til start til Køges parløb lørdag eftermiddag. Smukt vejr, ok interessant rute, og endnu en god dag for FBL. (…) Vi følte os godt kørende fra den første kilometer. Samarbejdet  fungerede rigtigt godt, og efter at have hentet det første par fik vi for alvor blod på tanden. Så vi bed tænderne sammen – specielt de sidste par kilometer mod mål – og fik æren af at stå to mand og balancere øverst på et meget lille podie :-) Det tog dommerne næsten uendeligt lang tid at regne tiderne sammen, men det var slet ikke så galt at vente med solskin og hyggelig snak med FBL-drengene. Specielt ikke når det endte med en sejr. En rigtig god dag.”
- Stefan om sejren med Mads i Køges partidskørsel

”Anders og jeg trillede til Køge, og var 100% enige om, at alene det, at vi stillede op, var sejr i sig selv. Vi kender ikke vores placering endnu, men i den nederste del. Dog ikke sidst – ha! – for vi hentede et par 5 km før mål. Endnu en lille sejr i sig selv, som dog blegner i skyggen af Stefan og Mads’ fornemme fornemme kørsel.”
- Claus om partidskørslen (han og Anders blev nr. 9 af 11 gennemførte)

—————

Christian i Viborg

Christian stillede også op i kampen mod uret i pinsedagene. Det var imidlertid på den anden side af bæltet; i Viborgs løb, i C-klassen og med en 23. plads som resultat.


Efterlad en kommentar