Vi har vokseværk – og er glade for symptomerne …
Normalt er vokseværk noget, som rammer børn og unge – og forbindes med ubehag og fysiske smerter i benene. I FBL har vokseværket en anden karakter: Vi bliver større og større, flere og flere, men er alligevel både gladere og hurtigere på cyklerne. For symptomerne begrænser sig til en masse nye navne og ansigter, som skal læres at kende – og hyppigere opfyldninger i tøjlageret.
Da vi gjorde status ved udgangen af 2009, var vi stolte i FBL: Ikke færre end 14 nye medlemmer havde vi fået i løbet af året. Og da vi indledte året med lige godt 30 medlemmer, var det en mærkbar medlemsvækst. At langt de fleste af de nye medlemmer faldt rigtig godt til i klubben, gjorde kun facit bedre. Vï var henrykte og måtte nive os selv i armene.
Vi skriver nu 2010 og er midt i maj. Og vi har på nuværende tidspunkt budt 14 personer velkommen i FBL. Vi gentager: 14 nye medlemmer i Frederiksberg Bane- og Landevejsklub siden nytår.
14 ambitiøse cykelryttere har valgt at køre i vores klubtøj, valgt at træne med os, køre løb for os, være en del af fællesskabet i FBL.
Nu eksisterer FBL jo ikke med det ene formål at blive så stor en klub som muligt. Men når nu vi kan konstatere, at stemningen bare bliver bedre og bedre, at vi er flere og flere til klubtræningerne (typisk over 20 i hverdagene), at intensiteten stiger i træningspassene, og at flere kan køre som klubkammerater i væddeløbene, ja så er det bestemt ikke en udvikling, vi ønsker at bremse.![]()
Lidt statistik om vores 14 nye medlemmer:
- Gennemsnitsalder: 28,2 år
- Ældste nye medlem: 41 år
- Yngste nye medlem: 17 år
- Køn: Mand (x14)
- Typiske nye medlemsnavn: Mads (x3) og Michael (x2)
- Typisk bopæl: Frederiksberg, Nørrebro, Nordvest og Østerbro
- Gennemsnitligt ambitionsniveau: Højt …
maj 17th, 2010 17:50
Det bedste ved denne nye bølge er dog at de mange nye ryttere også i den grad kan slå fra sig. Skønt udviklingen det sidste års tid har været nærmest eksponientiel er det på ingen måde “den gamle garde” der reagere når først vi sidder på cyklerne. Ret flot eftersom der ikke bliver rækt så meget som en lillefinger ud, når der skal køres om kap i FBL; andet end at byde nye ben og viljer – Velkommen !
maj 21st, 2010 08:31
Helt enig, Noppenau. Der er et flot, højt “vildskabsniveau” derude